• blue winter sky 202009faeld
  • 010
  • indbinding
  • forest snow winter
  • winter scenery 184332
  • river in winter 198896
  • winter day 201490
  • road tree branches
  • 8
  • 014

Velkommen til Dangran

Her kan du læse om min juletræsfarm, der har været i slægten i mere end tre generationer.

Jeg er vokset op her på gården med grannåle i håret og harpiks i blodet.
At dyrke juletræer skal gøres med masser af glæde og omsorg for julefestens omdrejningspunkt. Det gør vi her hos os – på alle 10 Ha. Men selvom der er mange træer at vælge imellem, kan jeg garantere, at vi nok skal finde det lige præcis det juletræ, som passer til dig og din familie.

Jeg håber, du har lyst til at lægge din vej forbi, når du skal anskaffe dig årets juletræ. Vi bor tæt på motorvejen og kun 75 km fra Rådhuspladsen i København, så vi er lette at finde.

Det er muligt at betale med MobilePay

Yootheme Social Bookmark Social facebook box blue.512

Fæld dit eget juletræ


J0318080

Her på juletræsgården har vi ca 10 Ha juletræer, så der er nok at vælge imellem. Du er velkommen til at gå på jagt på egen hånd og selv nedlægge dit juletræ – og vi har både save og økser, du kan låne. Men vi kan også sagtens hjælpe med det praktiske.

 

indbindingNår du har fundet dit træ, pakker vi det ind i net, så det er let at have med hjem.

Vores juletræer fås i to forskellige sorter (nordmannsgran og rødgran) og i uendelige mange størrelser. Derfor er det svært at sætte priser på.

blue winter sky 202009Juletræets historie 

For ca. 500 år siden bar en gruppe ugifte købmænd i Riga pyntede juletræer til markedspladsen, hvor de dansede om træet. Det er det første sikre vidnesbyrd om grantræets indtog i juleskikken.

I løbet 1500-tallet finder man en del lokale historier om juletræer fra sydlige Tyskland og fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.

I 1521 satte byrådet vagter ud ved Kinzheimer byskoven for at holdet fældelystne borgere på jagt efter juletræer væk. I 1605 gør skrev en ukendt forfatter: "Om juleaften rejser man grantræer i Strasbourg i stuerne, og derpå hænger man roser udklippet mangefarvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker m.m."

Indtil ca. 1800 tallet er skikken med juletræer mest et lokalt fænomen, og det er mest borgerskabet der tager træer ind i stuen til jul. Men derefter breder skikken sig op gennem Tyskland, og i 1796 støder man første gang på juletræet på Wandsbech Slot i Holsten. Det var bl.a. borgerskabets rejsevaner og åbenhed overfor nye indtryk der førte skikken videre til resten Europa.

 

Vidste du at..

Dansende juletræer

I et gødnings- og vandingsforsøg blev nordmannsgranjuletræers vækst overvåget med webkameraer. Ud fra foto, som blev taget hvert 15. minut, kunne man se rytmiske bevægelser i kransgrenene op og ned, mens topskuddet svingede mellem lodret og mere vandret stilling i juni måned. Topskuddet og grenene var mest oprette om morgen, mens de blev mere slappe henover dagen. Bevægelserne skyldes træernes saftspænding. Ved at sammensætte de enkelte foto til en film, ser det næsten ud som om at juletræerne danser.

Juletræsvækst

De nyeste forskningsresultater viser, at danske juletræer kan vokse med over 2,1 cm om dagen fra sidst i maj til slutningen af juli.

Første træ i København

Det første københavnske juletræ hos familien Lehmann i Ny Kongensgade vakte så meget postyr, at mange satte stiger til vinduerne for bedre at kunne se træet, der gik helt til loftet og havde levende lys. På den tid betragtede folk i almindelighed denne tradition som det rene tosseri. Først i 1914 fik København sit første officielle træ på Rådhuspladsen.

Nordmannsgranjuletræer binder CO2

Over en 10-årig periode binder eller ophober et nordmannsgranjuletræ små 10 kg CO2 fra luftens atmosfære, når træets biomasse opbygges. Efter jul frigives denne CO2 mængde igen fra det høstede træ, når træet komposteres eller brændes af. Juletræer er således en CO2 neutral afgrøde.

Første danske juletræ

Det første kendte danske juletræ blev tændt på Holsteinborg Gods på Sydsjælland i 1808. Traditionen med juletræet var kommet til Danmark fra Tyskland, og familier med relation til denne tyske tradition var derfor blandt de første til at tage traditionen til sig.

Antal nåle på et nordmannsgranjuletræ

Et nordmannsgranjuletræ på 2 meter har ca. 200.000 nåle.

Frø og planter

Et kg frø kan give 3.000-5.000 nye træer, men kun ca. halvdelen ender til sidst med at blive til et juletræ. Frøet sås tæt ud i bede, hvor planterne står 2-3 år. Herefter kan de blive solgt som planter.

Der gror kun få juletræer på Grønland

I julemandens eget land er der ingen juletræsindustri. Juletræerne til Grønland importeres derfor hvert år - primært fra Danmark. I det sydlige Grønland findes dog få plantninger med rødgran og klippegran, som er etableret i forbindelse med det grønlandske arboret.

Ægte juletræer er bedre for miljøet

Ifølge miljøeksperter er ægte juletræer mest skånsomme overfor miljøet. Mens træerne gror optager de kuldioxid (CO2) og efter brug kan de indgå i naturens kredsløb - i modsætning til de kunstige fabriksproducerede juletræer.

Juletræet

Fyr kanonen af - juletræet er tændt

Gennem tiden er der også opstået traditioner for, hvad man gør når juletræet tændes. Om det var paradisisk henrykkelse, der fik nordmændene og danskere til at fyre signalkanoner af, når døren ind til julestuen åbnedes, vides ikke. Men behageligt har det ikke været. Andre fandt på mere afdæmpede måder at markere åbningen af døren som fx. at blæse i en særlig bliktrompet.

Danske juletræer

Danmark fik juletræstraditionen via de dansk-tyske familier. I Holsteinborg tændte man det første juletræ i 1808.

I København så man træet første gang i 1811 hos familien Lehmann i Ny Kongensgade, og det vakte så stor opsigt, at de mest nysgerrige satte stiger til vinduerne for rigtigt at kunne se, men det blev i almindelighed anset for et tosset påfund. Lehmanns hjem var velbesøgt af kendte danskere bl.a. brødrene Ørsted, Oehlenschlæger og Baggesen.

Der skulle dog gå lang tid, før skikken bredte sig til resten af Danmark, men gennem de samtidsorienterede og fremskridtsivrige præstegårdsmiljøer fik juletræet lidt efter lidt det blå stempel i menigmands øjne, og omkring 1. verdenskrig var det blevet en kær og uundværlig tilføjelse til julens andre skikke i de danske hjem fra fattigbønder til herregårdsfolk.

Hvorfor gran

I følge Dansk Juletræsdyrkerforening har man valgt granen som juletræ fordi det stedsegrønne kan opfattes som et symbol på det evige liv.