I et gødnings- og vandingsforsøg blev nordmannsgranjuletræers vækst overvåget med webkameraer. Ud fra foto, som blev taget hvert 15. minut, kunne man se rytmiske bevægelser i kransgrenene op og ned, mens topskuddet svingede mellem lodret og mere vandret stilling i juni måned. Topskuddet og grenene var mest oprette om morgen, mens de blev mere slappe henover dagen. Bevægelserne skyldes træernes saftspænding. Ved at sammensætte de enkelte foto til en film, ser det næsten ud som om at juletræerne danser.

De nyeste forskningsresultater viser, at danske juletræer kan vokse med over 2,1 cm om dagen fra sidst i maj til slutningen af juli.

Det første københavnske juletræ hos familien Lehmann i Ny Kongensgade vakte så meget postyr, at mange satte stiger til vinduerne for bedre at kunne se træet, der gik helt til loftet og havde levende lys. På den tid betragtede folk i almindelighed denne tradition som det rene tosseri. Først i 1914 fik København sit første officielle træ på Rådhuspladsen.

Over en 10-årig periode binder eller ophober et nordmannsgranjuletræ små 10 kg CO2 fra luftens atmosfære, når træets biomasse opbygges. Efter jul frigives denne CO2 mængde igen fra det høstede træ, når træet komposteres eller brændes af. Juletræer er således en CO2 neutral afgrøde.

Det første kendte danske juletræ blev tændt på Holsteinborg Gods på Sydsjælland i 1808. Traditionen med juletræet var kommet til Danmark fra Tyskland, og familier med relation til denne tyske tradition var derfor blandt de første til at tage traditionen til sig.

Et nordmannsgranjuletræ på 2 meter har ca. 200.000 nåle.

Et kg frø kan give 3.000-5.000 nye træer, men kun ca. halvdelen ender til sidst med at blive til et juletræ. Frøet sås tæt ud i bede, hvor planterne står 2-3 år. Herefter kan de blive solgt som planter.

I julemandens eget land er der ingen juletræsindustri. Juletræerne til Grønland importeres derfor hvert år - primært fra Danmark. I det sydlige Grønland findes dog få plantninger med rødgran og klippegran, som er etableret i forbindelse med det grønlandske arboret.

Ifølge miljøeksperter er ægte juletræer mest skånsomme overfor miljøet. Mens træerne gror optager de kuldioxid (CO2) og efter brug kan de indgå i naturens kredsløb - i modsætning til de kunstige fabriksproducerede juletræer.